Siden sidst

2012-02-27T08:56:00.002+01:00

Jamen godt så.

Nu har der været pause i laaang tid for mit vedkommende. Sjovt (?) nok kan jeg se, at jeg ikke er den eneste, som har haft/har behov for blogpause. En fritidsbeskæftigelse skal jo helst ikke blive så opslugende, at man ikke kan overkomme at hygge sig med det længere. Når det hele bliver en forpligtigelse i stedet for en fornøjelse, så er tiden kommet til at trykke på pause. Det gjorde jeg så. Tiltrængt.

Og hvad nåede jeg så i den tid som er gået? Ja, jeg fik da klemt ét stk. dejligt drengebarn ud som IKKE slægter sin storebror på i dne forstand, at han kan sove uden at vågne for hver 45 min. for at skulle op og bøvse. Han skriger kun sjældent og kun, når han er træt og ikke gider mit selskab mere. Han er faktisk en fornøjelse at være sammen med på barsel. Derfor må jeg nok indse, at jeg kommer til at skulle dele barslen lidt mere med Husbond, som denne gang vil have lidt mere af kagen. Fair nok i betragtningen af, at jeg jo i princippet går ind for ligestilling. Især når folk beder om det.

Men damn! Så betyder det jo, at jeg skal tilbage til mit arbejde. Det arbejde som inden jeg gik på barsel var skyld i mange bekymringer om fremtiden. Ikke kun for mig, men for mine kollegaer også. Mit arbejde passede engang perfekt til mig. Der var plads til det impulsive. Plads til at møde ind en morgen og pludselig få en god ide som straks blev grebet af kollegaer og sat i værk. Plads til at give eleverne oplevelser i livet. Oplevelser som mange af dem ikke fik hjemme. Oplevelser som at komme ud og fiske en dejlig sommermorgen. Komme ud at spise på restaurant med kniv og gaffel. Lære at komme ned i byen og købe ind til et måltid. Skrive og indspille en film med biljagter og forbrydere.

Og nu. Nu er der presset så mange faglige krav ned i halsen på os lærere, at vi næsten ikke magter at give vores elever dét som der i min optik har allermest brug for nemlig livsduelighed. Det at kunne klare sig i livet. Ikke i for af ligninger, fysiskeformler, tekstanalyse ect., men i form af at kunne begå sig blandt andre mennesker. At kunne være høflig, arbejdsom, vellidt. At kunne finde ud af at bo i en lejlighed og klare sig selv. At have mange forskellige oplevelser i barndommen og ikke altid være den, som ikke har lavet noget i sin sommerferie eller i weekenden fordi mor og far ikke magter at give dem oplevelse, som for andre er helt naturlige.

Dermed ikke sagt, at mine elever ikke skal lære noget fagligt, men når nu det netop et dét, der volder dem så meget besvær og så mange nederlag, hjælper det så at stopfodre dem med det?

Nå, men pt vil jeg bare nyde min del af barslen og glæde mig over, at der stadig er tre uger til vi skal give endelig besked om hvorledes den skal fordeles, og jeg får datoen for, hvornår jeg skal tage kampen for mine elever op igen.

Måske kommer der flere indlæg fra min siden snart, måske bruger jeg livet og tiden på min famlie og den evige ombygning. Vi får se.

Zpif.Blogspot.Com

Siden sidst